Cypern er en grøn, blomstrende ø med milde temperaturer om foråret. Efter regntiden slutter, bliver den lille tilstand en magnet for udholdenhedsatleter, vragdykkere og vandrere. Den tredjestørste ø i Middelhavet skinner med afsondrede bjerglandsbyer, livlige byer og det, der formentlig er det største sunkne skib i Sydeuropa: Zenobia. I hvert fald er der ingen måde at undgå de lokales konfliktfyldte historie under et besøg. Fordi kontraster er allestedsnærværende i cyprioternes land. En rejseberetning om en ekstraordinær dykkerferie på Cypern.

Zsolt "George" Teplan kender sin vej Cypern. Den ungarske indfødte har boet på øen med sin lille familie i to år og arbejder med stor succes som dykkercenterleder. George kender nu øen som sin egen bukselomme. Han blev trukket hertil af det milde klima og høje livskvalitet.

Han har lært at elske landet: ”Du kan stå på ski her om morgenen om vinteren og wakeboard om eftermiddagen ved næsten tredive grader. Der er et skiområde i bjergene med syv skilifter,” siger George. "Hvor er det ellers muligt?" Jeg tilbringer min dykkerferie på Cypern i hans varetægt, og det burde være en utrolig varieret og kulturelt rig en Holiday tilbringe på øen. 

Dykkerferie på Cypern – en mangfoldig middelhavsdestination med en begivenhedsrig historie

Cypern er ekstremt mangfoldigt og et sted med kontraster: evigt lange sandstrande smelter sammen i klipper, stille bjerglandsbyer med godt skjulte insider-tip-restauranter sameksisterer med metropoler som Limassol, Kyrenia og hovedstaden Nicosia, hvor livet raser dag og nat. Der er talrige colleges og fremragende, internationalt anerkendte universiteter som det amerikanske universitet i Kyrenia på både den græske og tyrkiske side. Økonomisk er det lille EU-medlem stadig afhængig af sit banksystem, som er tilbage til "business as usual" et år efter GAU.

Med panik i øjnene fortæller cyprioterne, hvordan de holdt op med at få euro fra pengeautomaterne sidste år. Kun kontanter var sandhed. Men nu er alt godt igen, forsikrer de. Velstanden er vendt tilbage. De raves dog om deres hjemland: Øen blomstrer i vintermånederne, fordi klimaet er subtropisk, hvilket gør den til et af de bedste rejsemål for en solrig og varm vinterferie.

Luften dufter af appelsinblomster og havluft. Selv bananer dyrkes i nogle områder. Det Sommer I modsætning til foråret er de typisk varme og tørre i Middelhavet. Nogle gange er der ingen regn i flere måneder, hvilket efterlader selv hærdede øboere, der stønner under temperaturerne og manglen på vand.

Book din velfortjente ferie nu!

Book din drømmeferie nu til fordelagtige betingelser på den anerkendte bookingportal HolidayCheck – top bedømt af Stiftung Warentest (01/2024). Klik og browse nu!

Relaterede historier

Cypern dykkerferie – at dykke på Zenobia er en imponerende fornøjelse

Kaptajn Nikos Mentonis er en passioneret skipper. Med sin motoryacht Atlantis tager han dykkere til Zenobia, et af de mest berygtede vrag i verden, flere gange om dagen. Han har allerede travlt, da vi er den første dykkergruppe, der ankommer til båden. George tager udstyret med om bord. "Godmorgen, kaptajn!" vi hilser. Du ønsker ikke at forstyrre havhunden med den læderagtige, solbrændte hud og flyverbrillerne. "Godmorgen," mumler han uden at se op. Han løsner rebene og den fem minutter lange rejse til vraget begynder – vi er der endelig dykkerferie.

Tid til en lille snak. Når han bliver spurgt, fortæller kaptajnen hele sin livshistorie: "Once I was a simple fisherman," begynder han og fortæller på gebrokkent cypriotisk engelsk om Zenobias forlis og de dramatiske sidste timer. Han så skibet vælte kun få 100 meter fra havneindløbet. Hvordan alle gik i panik og evakuerede. "Ingen troede på, at skibet rent faktisk ville synke," siger den nuværende forretningsmand og ejer af Atlantis Seacruises, et lille udflugtskrydstogtselskab. "Det hele var bare en computerfejl. Det så ud til, at de ville finde ud af det!" Næste morgen fik hans kone ham ud af sengen, fordi det enorme skib var sunket, og havet var fyldt med flot. Han afslører, at det hele skete under mystiske omstændigheder.

Forliset af Zenobia – stod Mossad bag?

En dykkerferie på Cypern inkluderer også et par elementer af en spionthriller. Nogle mente, at der var tale om forsikringssvindel, eller at den israelske efterretningstjeneste Mossad stod bag, fordi skibet skulle udleveres til Syrien. Folk kom til stranden den morgen og fiskede alt op af vandet, der var brugbart: køleskabe, bagage, tøj, udstyr. Mens Atlantis er på vej mod vraget, siger Nikos Mentonis af hele sit hjerte og sjæl, at efter færgen sank, tog han hurtigt de første dykkere til Zenobia i sin fiskerbåd. "Det var 1980," ved han. Fra da af kom flere og flere eventyrere for at dykke dybt ned i vraget. Så det første offer var ikke længe om at nå frem. Han hed Alberto og var spansk. Han rejste med sin kæreste og et andet par.

Det andet par vendte tilbage, da tingene blev for skæve, men Alberto og hans partner dykkede dybt ned i vraget. Kaptajn Mentonis sad på toppen af ​​sin lille fiskerbåd og ventede på dykkerne. Han fortæller, at han var meget nervøs. Det andet par kom tilbage. Ikke Alberto. Redningsfolk og politi ankom og afhørte kaptajnen, så redningsdykkere til sidst opdagede Albertos kæreste.

Hun flygtede ind i en luftboble i skibet og bankede på et vindue, da redningsfolkene kom. Alberto var ikke så heldig. Han kunne kun reddes død fra de sammenfiltrede gange i skibet. Skipperen har set mange mennesker dø gennem årene. Der sker dødsulykker hvert år, siger den tidligere fisker. “Kom ikke ind i vraget!” advarer han: “Bliv udenfor. Du må under ingen omstændigheder dykke ned, du vil ikke være sikker der - og du vil ikke være forsikret! Ingen dykkerforsikring vil betale, hvis der sker dig noget.” Han bliver rigtig sur og kigger intenst på dykkergruppen.

Cypern dykkerferie er eventyrdykning

Tid til at blive klar. Tag dine dragter på, skift dykkercomputeren til 32 % Nitrox, lav et kammerattjek – og med et modigt hop fra båden og ud i vandet. Instruktør George dykker fremad og med hovedet først ud i det blå. Vraggodset bliver kun langsomt synligt. Det er uklart, præcis hvilken del af skibet det er, indtil dykkerne opdager en af ​​de enorme propeller. En af de første destinationer og samtidig det dybeste punkt for dette dyk på knap 32 meter tilladt med 30% Nitrox. Fordi skibet ligger pænt på siden, er kun én propel tilgængelig på denne dybde. En kæmpe stålkolos! En dykker er bare en lille smule væk! Derfra fortsætter vi til bagklapperne, hvorigennem de lastbiler og trailere, der var bestemt til Syrien, blev kørt op på skibet i Sverige.

Især her på agterstavnen er der tusindvis af små og store fisk. Mange tusinde brasen ledsager gruppen. Barracudaer på jagt jagter hele sværme rundt i det tæt bevoksede vrag. De er ledsaget af en skole af store sølvtun og lidt mindre, smukt mønstrede havabborer. Som dykker får man indtryk af, at de forskellige jægere arbejder som et hold og driver byttet ind i hinandens finner. Hvis du glider rundt på de enorme læsseklapper, dykker du automatisk ned på køretøjsdækket, der står lodret som en stejl mur.

Fiskene er ikke sky og ledsager dykkergruppen. Brasen svømmer som en sky rundt om kammeratholdene, mens barracudaen bliver på lur på større afstand. Under os ses lastbilerne, der gled ind i hinanden på dækket for knap 35 år siden, da vraget ramte havbunden på siden.

Dykning på Zenobia – du kan stadig se lastbilerne

Nogle få trailere og traktorenheder stikker stadig ud af den enorme bunke af skrot. På den ene side er de tilgroede, på den anden side kan man stadig nemt se dækkenes profil også i dag. For enden af ​​dækket er læsseområdet spændt over af passagerdækkene. Der inviterer det mægtige bildæk dig til at dykke ind, og du kan levende forestille dig, hvordan Alberto og hans kæreste dykkede ind her, tiltrukket af fascination af det ukendte og de rum, der ligger langt dybere i skibet og kan nås via sikkerhedslåsene på bildækket.

Et par etager oppe er det lidt mere sikkert at komme ind i Zenobia. Det øverste dæk har et indgangspunkt og ender efter en næsten 100 meter lang korridor i broen, hvorfra man kan dykke. Mindre vinduer slipper lys ind.

Men pas på! De kan ikke bruges som nødudgang fra den smalle korridor. Når man først er inde, er der kun én retning at gå: fremad. Forbi toiletter, gamle lofter, el-bokse, en kaffemaskine og gennem resterne af kommandobroen. Alt er fyldt med skarpe, rustne hjørner og kanter.

Tilbage udenfor venter en stor, omgængelig havabborre på en afsats. Ikke alene er han ikke bange for dykkere, og han lader nysgerrige mennesker komme inden for halvtreds centimeter fra ham. Zacki forsvarer også sin landing heftigt og skræmmer nysgerrige dykkere væk fra sit territorium uden nogen frygt. Heldigvis er det nu alligevel tid til stigningen. Et kig på dykkeruret afslører, at tiden er fløjet afsted. Også denne dag venter kaptajn Mentonis på to dykkere.

Mens alle andre er tilbage om bord, er de to savnet. En hærdykker og hans ledsager er stadig ikke vendt tilbage efter en times dykning. Stemningen ombord er anspændt. Først er der ingen spor, så dukker der pludselig luftbobler op under båden. Alle er lettede. Begge smuttede dybt ind i deco under deres undervandstur og hænger nu på ankerlinen i mere end en halv time til deres deco stop, mens resten af ​​dem ligger på dækket i solen og må vente.

Kaptajnen ryster og går nervøst op og ned af dækket. Men i modsætning til tidligere dage og Albertos tid, ikke længere af bekymring for de vovehalse Dykker, men kun fordi han vil møde en ven i lufthavnen og sandsynligvis vil være for sent til at se ham.

Nicosia på Cypern - den sidste delte hovedstad i verden

På et par roadtrips viser George mig øen. Den første fører til Cape Greco National Park, tæt på den cypriotiske Ballermann-modpart Ayia Napa. Der, i en naturpark, er der udover en offshore militærbase og et typisk stereotypt hvidt og blåt kapel ved foden af ​​kappen også nogle interessante hulesystemer med usædvanlige klippeformationer, som er nemme at gå igennem og også fortsætte under vand. Vi starter her på et lille dyk for at kunne udvide vores stenforskning lidt yderligere. Mange havdyr er hjemmehørende her, og havet er på ingen måde så tomt, som mange hævder: blæksprutte og trompetfisk er ikke ualmindeligt der, og lysforholdene får Middelhavets undervandslandskab til at funkle. Spøgelsesbyen Famagusta: Uhyggeligt vidne til fortiden

Ikke langt fra kappen ligger den mystiske spøgelsesby Famagusta. Strengt taget er dette Varosia-distriktet, som engang var et blomstrende turiststed med badehoteller. I dag kan man kun nærme sig stedet fra græsk side inden for ti kilometer, fordi det ligger i ingenmandsland mellem nord og syd. Meget af det forbliver der i dag, ligesom folk forlod det i 1974, da den tyrkiske invasion begyndte.

Den eneste udsigtspost fra græsk side har sin egen tilknyttede børnezoo for at udvide forretningsområdet. Hvis man derfra ser på de spøgelsesagtigt forfaldne slotsbede i Varosia, FN's sikkerhedspost og den sikrede bufferzone, bliver det hurtigt klart, at der er noget galt her i den østlige udkant af EU. Dette bliver endnu tydeligere på vores anden roadtrip. Nord for Larnaca midt på øen ligger hovedstaden Nicosia. Det er den sidste hovedstad i verden opdelt af en væbnet grænse.

Nogle af beboerne kalder det passende "Berlin No. 2”. Grænsen går en gang midt i den historiske bykerne, som er cirka halvt tyrkisk og halvt græsk. Ind imellem er der en stribe - "bufferzonen" med forældreløse huse, hvori snigskytter og soldater ofte placerer sig. Sådan forestiller du dig en scene i borgerkrigen.

Cypern delt i to dele - den tyrkiske del af Nicosia

Checkpointet er et par gader længere. Du skal stå i en lang kø ved grænseovergangen og få et dagsvisum for at komme ind i den tyrkiske del. Turens indsats er det værd! For på den anden side af grænsen venter en helt anden verden for de besøgende: Ikke nok med at alle skilte er på tyrkisk og der serveres forskelligt øl – hele atmosfæren er en helt anden end i den græske del, som ligger blot få meter væk.

Moskeer og basarer præger bybilledet. Den gamle bydel minder lidt om en blanding af Khan Khalili i Kairo og det tyrkiske feriested Bodrum. Allerede pænt, men livligt som i Mellemøsten. Det er kun få skridt fra Vesten til Orienten på Cypern! Alle, der krydser grænsen i bil, skal også have ny forsikring til bilen. Fordi den græske forsikring ikke er gyldig i norden. Den tyrkiske del af Nicosia virker meget mere turbulent. Mens den sydlige del er absolut vestlig med indkøbscentre, er den nordlige en smule mere orientalsk.

Krydderi- og tæppehandlere er nabo til arkitektonisk smukt designede moskeer – det minder lidt om Kairo, Hurghada eller Sharm El Sheik i Egypten. Hyggelige restauranter og kaffehuse er velbesøgte. Grupper af gamle mænd sidder sammen med te- og vandrør. Vi anbefaler at stoppe i Büyakhans indre gårdhave. Den gamle bygning var engang bolig for campingvogne og er nu en restaurant, basar og skyggeudbyder i de varme sommermåneder.

Cyperns grænse – et besøg i det tyrkiske nord

Beboerne på sydsiden giver let indtryk af, at den nordlige er fuldstændig underudviklet. "Pas på, du er ikke forsikret der!" fik jeg at vide. "Det er bedre ikke at tage dertil!" Det er ikke sandt. Det eneste faktum er, at den tyrkiske republik Nordcypern kun anerkendes af Tyrkiet og Aserbajdsjan. Ikke desto mindre er regionen alt andet end tilbagestående. Fordi det store naboland yder tavs udviklingsbistand. Kører du nordpå fra Nicosia, kan du se vestlige industriområder med byggeelektronik og supermarkeder samt fastfood-kæder komme forbi på nyudviklede motorveje.

Den nordcypriotiske, muslimske befolkning er åbensindet, varmhjertet og absolut progressiv. Længst mod nord, bag en lang, høj bjergkæde når man Kyrenia, en stor havneby ved kysten, der er et af de smukkeste steder på øen. Denne by er fuld af orientalsk charme og samtidig absolut moderne. Unge mennesker fester natten lang i byens barer og klubber, der er de fineste restauranter på havnen, og tiden ser ud til at stå stille i de små, gamle gader. Kyrenia (tyrkisk: Girne) er bestemt en af ​​de smukkeste byer på øen. Det eneste, der er mere charmerende end selve Kyrenia, er en lille bjerglandsby over byen.

Den tidligere græske landsby blev fuldstændig eksproprieret efter invasionen. Grækerne flygtede mod syd på det tidspunkt. Vestlige frafaldne har nu slået sig ned der og bor nu i de huse, der var til rådighed for beboelse eller som en investering til tilbudspriser fra 20 euro. Mange tyskere, englændere, skotter og mange andre nationer har hejst deres flag i de snoede gader i et hav af blomster og palmer eller skrevet slogans på deres lokale sprog på hoveddørene. Udsigten fra landsbyen over den omfattende dal til Kyrenia og Middelhavet er vidunderlig. En lille nedtur: Hvis de to landsdele forenes igen inden for de næste par år, skal de udenlandske beboere formentlig tilbagelevere deres domicil til grækerne.

Kyrenia – smuk havneby i det nordlige Cypern

I mellemtiden, i Kyrenia ved havnen, mødes folk til frokost i en af ​​de utallige restauranter. Ved bordet sidder dykkercentret og barejeren Asim Uygur, den tyskfødte turismeekspert Irene Raab Marancos, en arkitekt og restaurantejeren Aydin Canlibalik. Alle forstår hinanden og taler til en vis grad det samme sprog. På bordet står meze, som nogenlunde kan sammenlignes med portugisisk tapas. Delikatesser i små portioner, serveret med frisk brød. Der er også et stort fad med lokale, grillede fisk, hvis mangfoldighed også kan observeres under vandet på nogle dykkersteder. Aydin siger, at han underligt nok flyttede fra Zygi i syd til Girne efter den tyrkiske invasion i 1974.

Hans restaurant er også oversat til: "Fisker fra Zygi". Den tidligere fisker følte, at han hørte til norden. Det er mærkeligt, for efter begivenhederne i 74 var der en lille folkevandring: Titusindvis af tyrkere fra syd gik mod nord, grækere i nord gjorde klogt i at flytte mod syd. "Det er alt sammen på grund af mistillid til den anden side," fortæller forretningsmanden Asim til mig. I samtalen over frokosten lærer du to hovedting om den cypriotiske konflikt: Det er praktisk talt umuligt at give den ene side skylden for konflikten.

Og for folk på begge sider af grænsen er konflikten stadig allestedsnærværende. De føler et stort behov for at tale om deres version af begivenhederne. Dykkerinstruktør George har venner og bekendte på begge sider af den indre cypriotiske grænse. Instruktøren er neutral: "Min erfaring er, at de tyrkiske og græske cyprioter har meget mere til fælles end norden og tyrkerne". Denne opfattelse deles af mange cyprioter på begge sider af grænsen. Selvom der er mange nationalister overalt, er endnu flere mennesker åbne og leder efter balance. Regeringerne i nord og syd mødtes for nylig igen til forhandlinger. Man kan håbe, at de før eller siden vil blive enige om fuldt ud at genåbne grænsen. Det håber alle ved frokostbordet i hvert fald.

Dykning er også meget godt i det nordlige Cypern. Desværre er havet for barsk til at dykke på denne dag, og nordenvinden er for frisk. Heldigvis kan Asim levende rapportere om amforaer, flyvrag og endda to forskellige typer havskildpadder på de talrige dykkersteder langs nordkysten. Der er mange tun og groupers her. Han siger, at der er meget strøm i nord, og derfor minder dykkerområderne her mere om Det Røde Hav end Middelhavet. Om det er sandt, skal vise sig. Hvad der dog bestemt er rigtigt er, at Cypern ikke kun er en ø af kontraster, men også af ligheder og balance.

Relaterede historier

Hvor vi boede på vores dykkerferie på Cypern

Bolig: Aldiana Club Cyprus

Club Hotel Aldiana Cyprus er beliggende nær Alaminos på den sydlige del af øen, omkring 20 minutter fra Larnacas internationale lufthavn. Det decentrale hotelkompleks ligger direkte ved havet og byder på en perfekt stemning i et ubebygget, grønt hotelkompleks. Aldiana står for premium – klubferier på højeste niveau. Udbyderen har et omfattende sportsprogram fra dykning, tennis til usædvanlige sportsgrene såsom bueskydning. Hotellet er også i den bedste kulinariske liga takket være dets varierede køkken og madlavningsarrangementer med kendte kokke.

Dykning: Dykkercentre Werner Lau Cypern

Dykkercentret er centralt beliggende i strandpavillonen på Aldiana Clubhotel Cyprus. Den er udstyret med det nyeste udstyr til op til 50 dykkere på samme tid. Five Star Center har sin egen kompressor og tilbyder også Nitrox. Basechef Zsolt “George” Teplan og instruktør Balasz “Angel” Angyal er et velindøvet team og har arbejdet sammen i mange år, blandt andet på Werner Lau-basen i Sharm El Sheik. Ud over deres dykkerkarriere er begge også vandski- og wakeboardinstruktører. De kan udføre mindre reparationer i deres interne værksted i basen.

Rejseberetning fra Cypern - Kontrasternes ø er et fælles paradis

Mit besøg på Cypern var en mindeværdig tur, som jeg sent vil glemme. Øen i det østlige Middelhav er bestemt et af de smukkeste steder i verden. Den er så stor, at når du er inde i landet, er det let at glemme, at du ikke er på fastlandet. Dale med omfattende olivenlunde er omgivet af små bakker og store bjergkæder. Mount Olympos i Troodosbjergene er næsten 2000 meter højt. Der er stadig sne nogle steder, når bananerne og appelsinerne blomstrer i dalen. Skjulte bjerglandsbyer med smukke græsk-ortodokse kirker tilbyder fred, afslapning og chancen for at finde rigtige insider-restauranter, der serverer lokalt cypriotisk køkken.

I fuld kontrast til dette er fest-hotspots i Limassol, Ayia Napa og Nicosia med deres barer, shopping miles og vesteuropæiske natteliv. Selv i Kyrenia i det muslimsk-dominerede nord raser livet dag og nat. Cypern er en ø af modsætninger som wakeboarding og snowboarding på én dag: fred og afsondrethed går hånd i hånd med livsglæde og livlighed. På trods af den årtier lange konflikt har to dele af landet, der er dybt splittet af konflikter, flere ligheder end forskelle. Jeg håber, det er i mit Rejserapport fra Cypern er blevet klart. 

Denne forbindelse demonstreres bedst i Pyla nær Larnaca: kun her bor syd- og nordcyprioterne side om side. Der er en moske og en græsk-ortodoks kirke i byen. Halvdelen af ​​gadenavnene er tyrkiske, den anden halvdel er græske. Begge sider har hver deres skole. Sikrede tyrkiske militærposter sidder på bakkerne over byen. FN's fredsbevarende styrke er bosat i landsbyen. Og dog: Gamle mænd fra begge sider mødes ofte til backgammon i landsbyens centrum foran FN-posten. De er venner og behandler hinanden med respekt. Der er ingen tegn på konflikt mellem de gamle mænd. De eneste stridigheder her handler om, hvorvidt tyrkisk eller græsk øl smager bedre.

Har du nogensinde været på ferie eller dykning på Cypern? Del dine oplevelser i kommentarerne.